Julefrokost

Nyt vedr. julefrokost

Så har vi fået plads til alle, til julefrokosten, også dem, der stod på afbudslisten. Vi bliver i alt 127 mennesker, det er så flot en opbakning 🙂

Vi kæmper desværre stadig væk med, at komme på mobil pay,  så jeg vil kraftigt opfordre alle til, at medbringe godt med kontanter denne aften.  Vi glæder os meget til at feste sammen med jer:-)

 

Separation af spildevand

Energi Viborgs arbejde med separering af spildevand skrider langsom fremad, og i øjeblikket arbejder entreprenøren foran Vejrumbro Smede og Maskinforretning.  

I går var hele vejen frem til smedjen lukket.
Det betød fragtmanden ikke kunne køre lastbilen frem til smedjen, men det skulle ikke stoppe ham, og han forcerede naboens hegn for at bringe pakkerne frem.

Energi Viborg opdatere deres hjemmeside med information om tidsplan og planer for afspærring.
Man kan se den aktuelle afspærringsplan her, og se mere information på Energi Viborg hjemmeside.

Julefrokost

Så er der udsolgt til julefrokosten d. 28 november.

Der kan desværre ikke, som først skrevet, betales med dk-kort denne aften, da terminalen er defekt, og vi finder det for dyrt, at leje en.

Så husk kontanter !!!!!!!!!!!!

Der vil stadig kunne betales med MobilePay.

Nyt fra forsamlingshuset

Lidt info omkring julefrokosten.

Der er stadig få pladser tilbage til  julefrokosten d. 28 november, men skynd dig, hvis du ikke vil gå glip af årets fest 🙂  Der kan betales med dk-kort og mobilpay, men husk også kontanter, hvis teknikken svigter.

Kulturarrangement

Lidt omkring vores kulturelle arrangement d. 5 februar 2016. Vi har nu fået det endeligt på plads, og det bliver et arrangement med tre charmerende sangerinder og en råswingende trio, med evergreens fra radioens guldalder. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Yderligere info følger.

Et lille opråb

Vi mangler 2 medlemmer til bestyrelsen fra februar 2016, meget gerne mænd. Tænk allerede nu om du har lyst til at gøre noget aktivt for din by. Vi har en god sammentømret bestyrelse, dog har vi kørt med underskud af bestyrelses medlemmer i 2015, faktisk 2 for lidt, og det vil vi gerne have rettet op på. Jo flere vi er om opgaverne, jo nemmere går det:-)

Nye redaktører på vejrumbro.dk

Vi har holdt workshop, hvor Simon Svendsen har lært fra sig om opdatering af hjemmesiden. Derfor kan vi nu sige velkommen til Alice og Mette som nye redaktører af henholdsvis Forsamlingshuset og Borgerforeningens side. De vil også løbende opdatere kalenderen med deres arrangementer. Jeg (Poul Martin) har så Boldklubbens og FDF sider tilbage at opdatere, men er har dog også administratorrettigheder sammen med Simon, som skal have stor ros for at han stadig vil hjælpe os med hjemmesiden.  Også tak til Lars Henrik for hot-spot og teknisk hjælp.