Kategoriarkiv: Vejrumbro.dk

Kom ind i kampen – vi mangler bestyrelsesmedlemmer til forsamlingshuset

Nu kommer tiden hvor der afholdes generalforsamlinger i byen.

I Vejrumbro Forsamlingshus er det den 21. februar kl. 19.00.

Vi har i flere år haft en meget lille bestyrelse med 4-5 medlemmer, det medfører en stor arbejdsbyrde. Derfor vil jeg gerne opfordre borgerne i by og omegn til at støtte op om arbejdet og komme ind i kampen med at sikre et fortsat aktivt forsamlingshus.

Jo flere vi er, jo mindre arbejde og jo flere ideer, om hvad der skal ske i forsamlingshuset.

Jeg vil også benytte denne lejlighed til at takke de mange frivillige, som ikke er medlem af bestyrelsen, men har taget en tørn med at hjælpe til. Det er specielt i forbindelse med renovering af forsamlingshuset og når der skal laves mad til arrangementerne.

Vi har til julefesten, fællesspisning og banko oplevet en stor tilslutning og det takker vi for. Hvorimod til f.eks. musikarrangementer, sangaftner og julestue, har interessen være begrænset. Til julestuen så vi kun 5 børnefamilier, trods en personlig indbydelse der blev delt ud på skolen til alle børnene.

Er det det rigtige at vi tilbyder til borgerne ???

Hvad er det I forventer af forsamlingshuset, hvad er det I vil bruge huset til???

I denne stund tænker jeg over, hvordan vi fortsat kan udvikle tilbuddene i forsamlingshuset til borgerne og nå så mange målgrupper som muligt. Det er derfor meget vigtigt, at vi får nytilflyttere, unge børnefamilier og andre der er interesseret i at lave et stykke frivilligt arbejde – med i bestyrelsen.

Derfor skriv eller ring til mig hvis du har lyst til at deltage i arbejdet med at udvikle forsamlingshuset. Det vil jeg blive rigtig glad for.

Lisbet Jakobsen formand for Vejrumbro Forsamlingshus

Tlf.: 2972 8667 mail: lisbet1950@gmail.com

Kommende aktiviteter i forsamlingshuset

24. november 2018 kl. 18.30 – Julefrokost
Julefrokost og musik af Hans Kastbjerg
Priser på øl og spiritus uændret !!!
Pris: 225 kr.
Tilmelding til Lisbet 2972 8667
Hurtig tilmelding, da der er rift om pladserne.

1. december 2018 kl. 13.00 – Julemarked
Julestuen byder på mulighed for at lave julepynt for alle aldre, eller bliv fristet af pynten, der er til salg i boderne og få købt lidt julegaver.
Der kan købes kaffe/te og æbleskiver mv. Se yderligere info på opslag i byen.
Gratis entre.

6. december 2018 kl. 19.00 – Banko med mange spændende præmier

Vi serverer kaffe/te og æbleskiver.
Du kan også købe øl og sodavand.
Pladerne koster 15 kr.

21. februar 2019 kl. 19.00 –Generalforsamling
Vi begynder med spisning kl. 18.00.
For medlemmer serveres mad og 1 øl/vand.
Tilmelding senest den 17/2 til Lisbet 2972 8667.

23. marts 2019 kl. 18.30
Musikaften med FOOLS for Blues
De fem dedikerede musikere har med stærke rødder tilbage i 60’erne og 70’erne et repertoiret af en blanding af rock og blues – krydret med enkelte selvkomponerede numre, og ørehængere fra 70’erne.
Pris inkl. spisning: 170 kr.
Tilmelding senest den 18/2 til Lisbet 2972 8667.