Alle indlæg af Vejrumbro forsamlingshus

Ekstraordinær generalforsamling den 1/11 2016 kl. 19.00

Sæt kryds i kalenderen, så du kan være med til at godkende nye vedtægter.
I 2006 blev forsamlingshuset til en forening, men vi kan desværre ikke finde disse vedtægter, som blev godkendt på generalforsamlingen den 1/6 2006.

Den 1/11 vil vi også gerne vise huset frem, efter renoveringen. ?
Vi glæder os til at se jer alle sammen.
Da vi vil byde på en kop kaffe og kage, vil vi gerne have tilmelding, så ring eller SMS til Lisbet på tlf 2972 8667.
Ønsker du et eksemplar af vedtægterne inden generalforsamling, så kontakt Lisbet. Du kan også se vedtægterne på vores hjemmesiden.

Aktiviteter i Forsamlingshuset 2016 og 2017

Vi glæder os til at se så mange af jer til vores mange aktiviteter.
Mød op og hyg jer !

Damefrokost
1. oktober 2016 kl. 13.00 
Kom og oplev at Herre Madklubben laver mad og hygger om tøzerne.
Pris: 150 kr. Tilmelding senest den 20/9 til Lisbet 2972 8667 eller Karina 2982 5542.

Håndarbejdsdag
6. november 2016 kl. 9.00 – 13.00
Tag dit håndarbejde med og lær andre, lær nyt eller bare hyg dig.
Pris: 30 kr. Tilmelding senest den 1/11 til Karina 2982 5542.

Julefrokost
26. november 2016 kl. 18.30
Mad og Karsten’s musik
Pris: 200 kr. Tilmelding til Lisbet 2972 8667   Hurtig tilmelding, da der er rift om pladserne.

Banko
8. december 2016 kl. 19.00
Vi serverer kaffe/te og æbleskiver. Du kan også købe øl og sodavand. Tilmelding senest den 7/12 til Karina 2982 5542

Musikaften med Sand & Harbo
10. marts 2017 kl. 19.00
De fordømte musikere går deres egne veje og lader sig ikke stoppe af de hegnspæle. Et unikt dansk makkerpar, som gennem 30 år har spillet mere end 11.800 koncerter i både Danmark og udlandet. Musikalske stilarter: Folk Rock, Blues og Swing. Og mulighed for en sving om.
Pris inkl. spisning: 175 kr.
Tilmelding senest den 3/3 til Lisbet 2972 8667   eller Karina 2982 5542.

Generalforsamling
23. februar  2017 kl. 19.00
Vi begynder med spisning kl. 18.00.
For medlemmer serveres mad – en overraskelse samt 1 øl/vand.
Tilmelding senest den 18/2 til Lisbet 2972 8667   eller Karina 2982 5542

Herrefrokost
18. marts 2017 kl.  13.00
Bestyrelsen vil sammen med Susanne kokkerer, så glæd jer!
Pris: 150 kr.
Tilmelding senest den 12/3 til Lisbet 2972 8667 eller Karina 2982 5542

Forsamlingshus går i gang med den helt store istandsættelse. Det sker både udvendig som indvendig.

Renovering kan kun ske, fordi at Viborg Kommune har givet tilskud og at  Lions i Tjele har doneret os penge.

Til august begynder vi med at få huset fuget om. Vi har søgt Viborg Kommunes pulje til Landsbyfornyelse og fået 58.000 kr., det er 50 % af omkostningerne. Vi søgte også LAG, men desværre kom vi ikke i betragtning, så vi må selv dække de resterende 58.000 kr.

Sidste år bliv Vejrumbro kåret som Årets lokalområde og fik i denne forbindelse 50.000 kr. i præmie. De 25.000 kr. fik forsamlingshuset til at renovere køkkenet. Vi ansøgte Lions i Tjele og var så heldig at få 5.000 kr. Så nu kan vi få nye klikker på gulvet, malet væggene og nye rustfri borde . Så køkkenet fremstår indbydende til de mange måltider, som skal tilberedes der.

Vores store sal, hvor der afholdes fester og arrangementer, skal males og trægulvet skal lakeres. Vi har her fået 25.000 kr. fra Viborg Kommune til at dække nogle af disse omkostninger og så skal vi selv lægge frivillige arbejdskraft til.

Bestyrelsen  er selvfølgelig rigtig meget glad for de mange penge, som vi har fået af Viborg Kommune og Lions i Tjele, men penge er ikke nok. Vi skal selv trække i arbejdstøjet og det er derfor glædeligt, at mange af borgerne i byen vil støtte os med deres frivillige arbejdskraft, så der kan blive malet m.v.

Vi vil derfor takke for tilskuddene og de den store opbakning fra byens borger.